Referat af bestyrelsesmøde d.18 januar 2001 1. Valg af referent: Niels blev valgt 2. Godkendelse af referat fra sidste møde: Godkendt omend Niels gjorde opmærksom på at der på referatet refereres til Ole som én af dem der vil hjælpe med til at vedligeholde www.kbhkol.dk og at Ole selv ikke er opmærksom på det endnu. 3. Nyt siden sidst: - blev til en omfattende diskussion om Davids oplæg omkring opbygningen af KBHkol nettet i praksis. Der er i forslaget til studienet i hovedstadsregionen bl.a. nævnt 1kr om dagen pr. lejemål som betaling for at komme blive tilknyttet netværket. Bestyrelsen var enige om at prisen ikke bør være højere da 30kr mere om måneden. Vi skal fokusere på stor oppetid af nettet, sikkerhed og muligheder for lokal udvikling af nettene. Desuden skal vi sikre at nettets design ikke bliver en begrænsning for de der synes det er sjovt at ligge og rode med at få netværk til at fungere. En mulighed ville være at hver bruger kunne vælge mellem nogle sikkerhedsprofiler, med en god sikkerhed som standard til den almindelige bruger og derefter nogle niveauer ned til en forbindelse direkte på nettet. Man skulle så kunne vælge sin egen sikkerhedsprofil gennem en browser. - Århus kollegienet planlægger at bruge 34 mio. på et netværk. Der er via Foreningen StudieNet Danmark kontakt til kollegiekontoret i Århus. - Argumentet for at lave et netværk kollegierne imellem skulle bla. være at give de studerende adgang til 'Danmarks Virtuelle Universitet' og 'Danmarks Elektroniske Forskningsuniversitet', at gøre fjernundervisning tilgængelig, at give de studerende mulighed for at lave studiegrupper o.l. over videokonference. Vi vil lægge forslaget til studienet i hovedstadsregionen ud på hjemmesiden snarest. - Netværket vil, hvis det bliver opbygget som foreslået på Davids fine skitser, lide af nogle problemer med unødvendig trafik når fx en maskine skal have sin trafik ind over vores central for at komme ud til en maskine der fysisk er lige i nærheden. For at kunne optimere trafikken på back bonen vil der blive arbejdet på at indgå en peeringaftale med de kommende, samarbejdende institutioner. - folk skal kunne koble sig op med en billig, dedikeret ADSL til vores netværk. Foreningen vil arbejde for at indgå samarbejder med relevante udbydere mm. 4. Diskussion af medlemsrekrutering og nedgang i medlemsantal: Der er blevet sendt mail ud, men der er ikke kommet noget svar. Forslag til at trække medlemmer til: Indkøbsgruppen skal annoncere mere. Flere, mere letfordøjelige infomails skal sendes ud sideløbende med at vi sender ud med fodpost. David kontakter Bjørn Klinke for at høre om DIS kan hjælpe med at skabe kontakt til flere kollegier. 5. Opfølgning på arbejdsgrupper og projekter: Vi skal have fat i navn, adresse osv. på Kasper fra indkøbsgruppen og hvem der ellers sidder i indkøbsgruppen. 6. Planlægning af information til medlemmer og mailinglister: se pkt. 4 7. Evt: Vi holder foreningsmøde onsdag d.31. januar kl. 19.00 på Studentergården.