Referat fra KBHKOL-møde torsdag d. 20/6-2002 på Soranernes Hus. Tilstede: Niels Bosworth Martin Lippert Kristian Rønn-Nielsen René Hansen Stine Schjerning Pedersen - Soranernes Hus Kim Hansen - Øresundskollegiet Erik Bidstrup - Egmont Kollegiet Dagens emne var netværksregler for kollegienetværk (http://kbhkol.dk/pipermail/kbhkol/2002q2/000047.html). Med udgangspunkt i Netværksreglementer fra Grønjordskollegiet (http://www.groenjord.dk/br/dokumenter/netvaerksreglement301000.htm), Øresundskollegiet (http://www.oek.dk/netregler.php) og Odense Kollegienetværk (http://odense.kollegienet.dk/info/regler.php) blev følgende diskuteret. Grundlag -------- Udgangspunkt for reglementet kan være at placere ansvar i forbindelse med netværket, at oplyse om rettigheder, samt at definere (precisere) forskellige begreber vedr. det aktuelle netværk. Præsentation ------------ Reglement bliver almindeligvis præsenteret for brugerne som en del af husordenen, altså noget som de er forpligtet til at overholde i henhold til lejekontrakten. Derfor skal reglementet vedtages på et beboermøde for at være gældende. Retninglinier ------------- Hvilke elementer er det hensigtsmæssigt at have med i et reglement? Der var enighed om at et reglesæt ikke må være for langt og at det kan være en god ide at have et 'støtte-dokument' til reglementet, der skærer tingene ud i pap og eksemplificerer. Selve reglementet bør precisere - hvem reglerne gælder for? - f.eks. er man på flere kollegier 'tvugent' til at være med i netværket, som en del at lejekontrakten, selvom man ikke benytter netværket. - en definition af hvad netværket indbefatter på det pågældende kollegie. - hvem der har ansvar for hvad? F.eks. vil der typisk stå, at det er brugeren selv, der har ansvar for skader, der sker som følge af brug af netværket. Ligesom det også er på eget ansvar at brugeren benytter eventuelle servere stillet til rådighed. - er det tilladt at benytte netværket kommercielt? Dette vil typisk _ikke_ være tilladt, da det jo er et _kollegie_netværk. - videregivelse af adgang, midlertidigt og permanent. I Grønjordskollegiets reglement står der: "§6 Det er ikke tilladt at videregive sin adgang til netværket. Hverken permament eller midlertidligt eller ved hjælp af modem, router eller andet netværksudstyr." Der var dog til mødet enighed om at det normal er rimeligt at man tillader _midlertidig_ videregivelse af netværksadgang. Det vil dog altid være brugeren, der bor på kollegiet som er ansvarlig (som i al almindelighed) for sine gæsters opførsel. - netværksadministrators beføjelser, samt regler for fravigelser af disse regler af administrative hensyn. Problematikker -------------- Der blev snakket om, om man som systemadministrator har pligt til at anmelde ulovligheder. Rent lovmæssigt har man _ikke_ pligt til dette. Det blev foreslået, at man kan præcisere netværksadministrators ansvar i regelsættet også, mest for at fastslå hvad netværksgruppen _ikke_ gør. En anden problematik, der blev diskuteret var om det skal være tilladt, at brugere opsætter egne servere. Konklusionen var at det afhænger af om man ønsker at tilbyde en firewall. Hvis man har det vil brugerservere være et sikkerhedshul i firewall'en. Evt. kan man tilbyde servertilkobling i DMZ. Håndhævelse af reglementet -------------------------- Har en bruger overtrådt reglementet er det som oftest et eller flere netværksadministratore, der skal sørge for håndhævelse af reglement. Det mest brugte 'straf' er at man umiddelbart mister netværks adgang i en kortere eller længere periode. Dette bør også nævnes i reglementet. Meget grove overtrædelser bør behandles, som overtrædelser af husordnen, der så evt. kan medføre opsigelse af lejemål. Dette skal _ikke_ så i reglementet, hvis netværksreglerne er en del af husordnen, da det giver sig selv. Det blev diskuteret om hvorvidt der bør nævnes noget om ulovligheder i regelment, men det må siges at være underforstået at den danske lovgivning skal overholdes. Referat af: Stine Schjerning Pedersen