Referat af foreningsmøde i Foreningen Kollegienet København, Frankrigsgadekollegiet den 24. oktober 2002. Til stede Bestyrelsen: - Per Marker Mortensen - Niels Bosworth - Kristian Rønn - Rene Hansen - Martin Lippert Andre: - Stine Pedersen, Soranernes Hus - Martin Hansen, Amagerkollegiet - Rasmus Bøg Hansen, Amagerkollegiet - Erik Bidstrup, Egmontkollegiet - Kenneth Hvam, Hørbrækkerhuset - Espen Jürgensen, Hørhuskollegiet - Sune Birch, Hagemanns Kollegium - Jakob F. Nørregaard, Otto Mønsteds Kollegium - Andreas Hyllested, Otto Mønsteds Kollegium - Rene Jensen, Tingbjergkollegiet -- Mødet denne gang handlede om "Serveropsætning - grundlæggende opbygning, installation af Linux, fordeling af tjenester, brugerdatabase.". Niels Bosworth bød velkommen til foreningsmødet og der var den obligatoriske præsentationsrunde blandt de fremmødte. Martin Lippert nævnte at Kazaa version 2 tilsyneladende kan slippe igennem en proxyserver uden problemer og derfor skabe båndbreddefordelingsproblemer. Trafikovervågning og båndbreddefordeling er et oplagt emne til næste foreningsmøde. Sune Birch fra Hagemanns Kollegium(55 beboere) fortalte om kollegiets ønske om at få et netværk med internetforbindelse. Kollegiet har et antal kroner til at etablere en forbindelse og ønsker at undgå for store faste løbende udgifter. De håber på at få en aftale om en radioforbindelse med et andet kollegie i nærheden. Det må også gerne være en forbindelse gennem forskningsnettet(Københavns Universitet). Hvis det ikke er muligt at få en forbindelse via forskningsnettet er det klart billigst at få en adsl-forbindelse. Trådløse forbindelser der virker pålideligt koster 100-200.000 kroner og inkluderer en service-aftale. Det er eventuelt en ide at købe standard trådløst 360 grader udstyr og sætte en retningsbestemt antenne på, for at kunne skabe for eksempel en 11mbit forbindelse mellem to kollegier. Det interne netværk på Hagemanns Kollegium skal også etableres. Et trådløst netværk kan være på tale, for at undgå udgifter til kabling. Martin Hansen fortalte at 11mbit er til både upstream og downstream og derfor er det reelt 5,5mbit broadcast netværk(alle deler 5,5mbit). I yderkanterne af nettet er forbindelsen dårligere. Per Marker anbefalede at kollegiet ikke udelukkende havde trådløst netværk, netop pga. båndbredde. Derudover var det vigtigt at huske at have netværksforbindelser i køkkener og andre fællesrum. Politisk set er det mest fornuftigst at få _alle_ lejemål med fra starten. Dette kræver selvfølgelig en stor engangssum modsat et adhoc netværk hvor lejemål kommer på netværket efter behov. Den sidste langsomme løsning kan betyde at det tager flere år at få netværket helt indført, og måske er personer med viden om netværket i mellemtiden flyttet. Historisk set startede kollegier med at leje telefonlinier af Teledanmark og dermed have små faste internetforbindelser på mellem 128kbit og 2mbit(Grønjordskollegiet). Nu er det mest udbredt at kollegier bruger prisbillige adsl-forbindelser (eventuelt flere forbindelser bundlet). Sune Birch fortalte om flere tilbud på 4mbit erhvervsforbindelser hos Teledanmark, Sonofon oa. i prisklassen 8000 kr/måneden. Denne form for forbindelser er ofte HDSL, SDSL eller anden protokol over telefonkablerne(kobberledning). Espen Jürgensen holdt et flot foredrag om brugerdatabaser. -- Næste foreningsmøde: Mandag den 18. november