FORENINGEN KOLLEGIENET KØBENHAVN

Forside

Hvad

Hvem

Vedtaegter

Bestyrelse

Moeder

Emner
 Adsl
 Netvaerk
 Pl
 Virus
 Wrr

Arbejdsgrupper
 Indkoeb
 Pilot

Information
 Fremtidsplan
 Medlemskab
 Referater
 Studienettet

Mailinglists

Links



Fremtidsplan - bestyrelsens program for 2002/2003

Fortiden

I det forløbne år har Foreningen Kollegienet København (Kbhkol) været koncentreret om bestræbelserne på at få et økonomisk grundlag for forslaget om "oprettelsen af organisation til oprettelse og drift af et regionalt studienet på den danske side af Øresund"[1]. Dette projekt har fået bred anerkendelse og betingede økonomiske aftaler, men forslaget er ikke blevet realiseret endnu.

Dette forslag kræver en meget karismatisk leder der kan udnytte forbindelser til det danske erhvervsliv og det danske styre for at føre et så stort projekt til succes, og Kbhkols nu forhenværende bestyrelsesformand David Simonsen opfyldte denne rolle. Forslaget henvender sig ikke direkte til medlemmernes daglige problemer, og de mere sociale aspekter af foreningens liv, såsom foreningsmøder hvor der diskuteres løsninger på tekniske problemer, har derfor stået i skyggen af arbejdet med dette forslag.

Fremtiden

Den nye bestyrelse i Kbhkol ønsker at dreje foreningen i en anden og mere social retning. Der er et ønske om at det daglige arbejde skal handle mindre om politik og være mere direkte løsningssøgende i mindre skala. Driften af det enkelte kollegienetværk skal i søgelyset. Foreningsmøder skal handle om den nye server som skal have det helt rigtige brugerstyrersystem eller om hvilke routere og switche der er bedst og billigst i dag. Deltagere skal ikke være bange for at være for fagfikserede.

Dette ønske kan sammenlignes med universiteternes udvikling. Der er et ønske om at universiteterne skal ændre sig fra at være filosofiske højborge til at være uddannelsesinstitutioner der lader de studerende være mere fokuseret på erhvervslivet i Danmark. Derfor vil bestyrelsen forsøge at få arbejdet med et regionalt studienet til at overgå til Foreningen Studienet Danmark (studnet.dk), som har formatet og David Simonsen til denne opgave

Udover at bestyrelsen ønsker at foreningen skal være med til at samle ekspertise og til at videregive erfaringer om drift af kollegienetværk ser bestyrelsen også foreningen som et internt politisk organ der skal være med til at skabe samarbejdsaftaler mellem kollegierne omkring fælles drift og udvikling.

Et andet ønske fra bestyrelsens side er at højne opmærksomheden om foreningens indkøbsgruppe. Det er et tilbud der bør bruges så vidt muligt. Der er god grund til at kollegianere bør udnytte at have forretningsekspertise til rådighed. Indkøbsgruppen har forbindelser til fabrikanter/forhandlere af de bedste varemærker og er vant til at forhandle priser og specielle kollegierabatter med andre hårde forretningsfolk i branchen. Der kan godt være stor prisforskel efter hvilken forhandler et kollegie tilfældigvis finder, hvorimod det er indkøbsgruppens speciale at samle viden om og have forbindelser til de bedste og billigste. Dette er endnu en markering af at foreningen har lagt større politiske ambitioner i bero.

En konkret opgave, som bestyrelsen ønsker foreningen skal beskæftige sig med, er udarbejdelse af pakkeløsninger til forskellige problematikker ved drift af kollegienetværk. Det vil sige at kollegier med beboere som ønsker et netværk, men som ikke selv har den nødvendige teknologiske/datalogiske/administrative viden skal kunne få pakkeløsninger til de forskellige dele af opgaven fra foreningen. Disse løsninger skal omfatte forslag både til software og hardware til servere og netværkets kabel, samt skabeloner til vedtægter for brug af netværk. Alt software skal være gennemprøvet software udviklet af andre som open source, eller foreningens egen software også udviklet som open source. Der skal ikke være økonomiske aspekter ved udleveringen af pakkeløsningerne.

Pakkeløsningerne skal være en samling af medlemmernes viden på felter af forskellig art. Der skal samles og koordineres viden om fx. brugerstyring, sikkerhed, mailsystemer, messageboards, overvågning, deling af båndbredder, håndtering og forebyggelse af misbrug. Det skal ikke være sådan at manglende viden om hvad naboen laver resulterer i at den dybe tallerken bliver opfundet alt for mange gange.

§2 Foreningens formål er at sikre og fremme unge uddannelsessøgendes adgang til Internet.[2]. Derfor vil foreningens fremtid pege mod at hjælpe med at koordinere og videregive ekspertise og erfaring på netværksadministrationsområdet mellem kollegier.

Kortfattet Mål:

Forum for vidensdeling og samarbejde
Oplyse om indkøbsgruppe
Pakkeløsninger

[1] Grundlaget for en elektronisk bredbåndsbro: Et studienet i hovedstadsområdet. Kbhkol d. 18. januar 2000

[2] Foreningen Kollegienet Københavns vedtægter. Kbhkol d. 10. oktober 1999

Printable version

Last Modified: Monday, 08-Apr-2002 11:27:01 CEST